Parskolen er en del af aarhusparterapi.dk

Det er aldrig for tidligt... eller for sent at arbejde med sit parforhold.

Når jeg møder ældre ægtepar, som er lykkeds med et godt parliv, bliver jeg varm om hjertet og får endnu mere energi til fortsat at arbejde for parforholdet. Både i mit privatliv og som professionel parterapeut.

Jesper

aarhusparterapi.dk

Det er aldrig for tidligt at arbejde med sit parforhold.


De fleste par søger professionel hjælp, når deres forhold er i fare for at gå i stykker. Hvis det er muligt er det en god ide at starte Inden, I er ved at gå fra hinanden. 


Hvis vores tænder gør ondt, går vi til tandlægen. Hvis motoren i vores bil larmer, kører vi på værkstedet. Men hvis parforholdet "knirker", er det stadig de færreste der søger professionel hjælp.

Problemer i parforholdet er helt almindeligt.


For mange er kærlighedslivet og familielivet det vigtigste. For mange kommer det endda før sundhed, karriere og penge. Derfor kan det undres at flertallet stadig undgår at søge professionel hjælp, når parforholdet knirker. Det forklarer de høje skilsmissetal herhjemme.


Her på parskolen.dk vil jeg (Jesper fra Aarhusparterapi.dk) gøre mit til at parterapi bliver et bevidst tilvalg, når forforholdet skal reddes.

Problemer i parforholdet er helt almindeligt.


Undersøgelser viser, at tilfredsheden med parforholdet for mange falder i løbet af de første 10 år. Efter i gennemsnit 15 års ægteskab er mange  mennesker utilfredse med ægteskabet. I Danmark bliver næsten halvdelen af af par, der engang stod så håbefuldt ved alteret, skilt igen. Jeg har ikke fundet tal på hvor mange kærestepar, der går fra hinanden. Mit gæt er at tallet er højere end skilsmisseprocenten.


Så er der alle dem der bliver sammen, men er ulykkelige i deres samliv. Dem hvor det primært er fælles børn, økonoiske bekymringer eller frygten for at være alene der holder dem sammen.  For andre er skilsmisse udelukket grundet personlige værdier eller kulturelle normer.


Mangel på kommunikation, utilstrækkelige færdigheder til at løse konflikter og håndtere stress skaber ofte problemer i parforhold. Disse færdigheder skal øves, hvis kærligheden skal vare ved - og gerne så tidligt som muligt. Par starter ofte i parterapi, når det allerede er kørt i hårdknude. Jo før man starter jo nemmere er det at lære de nye færdigheder. 





unsplash